Årsrapport - Dansk Retursystem

Plastik er fantastisk – når bare du genanvender…

Vores årsrapport er på gaden med dugfriske tal, en udvidet pantfamilie og en kampagne, der skabte stor opmærksomhed om, at ’Plastik er fantastisk – når bare du genanvender’.

Det viste sig at være et overraskende budskab. Men med kampagnen var vi også med til at nuancere debatten, og synet på, hvad der sker med plastikken fra lige netop de pantede flasker. For problemet er ikke materialet i sig selv. Problemet er, hvis det ender som affald i naturen.

Men det gør danske plastikflasker med pant ikke. For når du har afleveret dem i flaskeautomaten eller pantstationen, sørger vi for at håndtere dem, så langt det meste plast med pant bliver i det samme kredsløb. I år er mere end 9 ud af 10 af dine plastikflasker blevet genanvendt til nye flasker og andre fødevareemballager. Det betyder, at der er brugt færre råstoffer og mindre CO2 til at fremstille ny plastik, samtidig med at du har fået din pantpenge tilbage. Det er også fantastisk.

Lars Krejberg Petersen
Lars Krejberg Petersen, Administrerende direktør

Materiale fra årsrapporten til download

De fem seneste årsrapporter:

2019 (pdf) / 2018 (pdf) / 2017 (pdf) / 2016 (pdf) / 2015 (pdf)