Formålet med Kontaktudvalget er at sikre en effektiv kommunikation til de interessenter, der ikke er repræsenteret i Dansk Retursystems bestyrelse.

Dansk Retursystems Kontaktudvalg er et lovbestemt kommunikations- og høringsorgan. Kontaktudvalget bliver orienteret om og får status om økonomi, drift og strategiske projekter i forhold til det danske pant- og retursystem, herunder status i forhold til arbejdet i bestyrelsen og med myndighederne, fx lovgivningsmæssige ændringer.

Udover at sikre en effektiv kommunikation til de interessenter, der ikke er repræsenteret i Dansk Retursystems bestyrelse, er det også udvalgets mål at sikre videndeling mellem udvalgets medlemmer og Dansk Retursystem på områder, hvor begge parter er involverede. Udvalget holder årligt 2-3 faste møder.

Medlemmer

Kontaktudvalget består af udbydere (producenter, importører og mellemhandlere), detailhandlen samt interesseorganisationer – alle med tilknytning til branchen. Udvalgets medlemmer må ikke være en del af Dansk Retursystems ejerkreds, bestyrelse eller på anden måde være repræsenteret i Dansk Retursystems øvrige faste udvalg eller være ansat i virksomheden. Udvalget er i princippet åbent for alle, dog tilstræbes en balanceret sammensætning i overensstemmelse med udvalgets formål.

 

Kontaktudvalgsmedlem Type
Danske Ølentusiaster Forbrugerorganisation
Nærbutikkernes Landsforening Organisation for mindre butikker
Danske Restauranter & Caféer (DRC) Organisation hoteller/restauranter
Forbrugerådet Vakant
Nemlig.com – E-handel E-handels butik
Coca Cola Nordic Services ApS Producent/importør
Aqua D’or Mineral Water A/S Producent
Bryggeriet Fuglsang Producent
Nørrebro Bryghus Producent
Peter Skafte ApS Importør/mellemhandler
Hansen & Co. A/S Importør
One Pint A/S Importør
Rynkeby Producent
Orkla Producent
Orana Producent

 

Ønsker du at vide mere om kontaktudvalget i Dansk Retursystem eller blive medlem, så kontakt venligst vicedirektør Heidi Schütt Larsen på [email protected]retursystem.dk.