Dansk Retursystem indsamler danskernes brugte dåser og flasker og sørger for, at de genanvendes og laves til nye emballager. Vi arbejder med at sikre den højst mulige returprocent for at bidrage til en renere natur og bedre udnyttelse af ressourcer. Konceptet udvikles konstant i et tæt samspil med interessenterne og med et skarpt fokus på innovative, miljørigtige og omkostningseffektive løsninger.